”Vi vil ikke have manipulerede tal”, sagde en talsmand for et støtteparti til den tidligere regering, da vedkommende blev præsenteret for en dansk opgørelse over selvvurderet helbred og livskvalitet efter køn, alder, socioøkonomisk status og etnicitet.
Uforvarende kom talsmanden dermed til at afsløre en politisk hemmelighed, et trick næsten, hvormed politikere både kan tage beslutninger og sove godt om natten.
Jeg arbejder til dagligt med etniske minoritetspatienter, og her er der næsten altid brug for tolk. Men det er der tilsyneladende også i kommunikationen mellem politikere, der kommer fra Mars, og forskere, der kommer fra Venus.
I sagen om insulinpumper til børn gav en folketingspolitiker os et endnu tydeligere indblik i politiske beslutningers anatomi, da hun med et slag med hånden fejede al videnskab af bordet med bemærkningen om, at hun troede ikke på forskerne, for hun havde selv flere familiemedlemmer med diabetes.
I foråret kom en forsker fra Københavns Universitet til at krydre en vurdering af konsekvenserne af en ny lov om grænsekontrol med et par af sine egne følelser og fik smag for politikeres lynjustits fra lederen af regeringens støtteparti: ”hvis du vil diskutere politik, må du melde dig ind i et parti ellers må du holde mund”.
Inden forskeren nåede at få vejret, slog universitetets selvjustits dog til og sendte hende på en kronisk mediepause.
Desværre nåede forskeren ikke at opfordre lederen af regeringens støtteparti til at melde sig ud af politik og ind på universitetet hvis hun ville diskutere politisk videnskab.
Og sådan er vilkårene for den bizarre og ulige kamp mellem forskere og politikere.
Det tager to minutter og ingen viden at nedlægge regionerne, men det tager 10 år og 117 rapporter at få godkendt en paracetamol pille med en ny farve.
Der oprettes supersygehuse og klyngedannelser, samtidig med at man støtter bitte små privathospitaler og nedlægger klynger på andre sygehuse.
Det tog få uger, og et flertal med den samme mavefornemmelse at vedtage den hårrejsende tolkelov (Tolkelovens præmisser) i 2004, efter pres fra Dansk Folkeparti, men det er ikke lykkedes på de syv år siden da at gøre politikerne klart, hvor veldokumenteret det er, at sprogbarrierer er livsfarlige for patienter.
Politikernes mavefornemmelse sagde dem, at så havde ”de” (flygtninge/indvandrere) syv år til at lære dansk, inden loven trådte i kraft. Og loven var en symbolsk lov, der skulle vise dem, at regeringen mente integration når de sagde integration (Bertel Haarder læserbrev i Information: Konsekvens i integration).
Ingen af de patienter, som loven var møntet på, kendte imidlertid loven, og de var typisk krigstraumatiserede, kroniske syge mennesker, der aldrig har gået i skole.
Pludselig var der midt i valgkampen en cheflæge fra Århus der offentligt sagde, at tolkeloven var for dyr for sygehusene, og så fik Venstres retspolitiske ordfører en akut mavefornemmelse og mente, at tolkeloven skulle afskaffes (DR Nyheder14.9.2011).
Måske ligger den basale anatomi for politiske beslutninger i mavefornemmelsen. Det er bare så umanerligt svært for en naturvidenskabeligt funderet forsker at se den for sig, mavefornemmelsen, og endnu sværere er det at tale rationelt med den – i hvert fald ikke uden tolk.
Og her kommer Vincent Hendricks, filosof (tidligere RUC) ind. Han har nemlig sat sig for at se akademisk på mavefornemmelser: ”Jeg siger ikke, at der er noget galt med følelser, men det er bare ikke særlig frugtbart at referere til følelser i en rationel diskurs”.
Han nævner i et interview det tænkte eksempel, at Anders Fogh Rasmussen sagde: ”Min mavefornemmelse siger mig, at vi skal gå i krig med Irak”, og at det næppe ville være et tilstrækkeligt argument i Natos hovedkvarter.
I artiklen Kan man stole på sin mavefornemmelse siger han ligefrem: ”For mig er det en falliterklæring, når man hører folk henvise til deres mavefornemmelse. Det er intellektuel dovenskab. Kan du virkelig ikke gøre det bedre end din mavefornemmelse?”.
På arabisk sprog er der to ord for hjerte: ét ord for det fysisk-anatomiske hjerte og et andet ord for det romantiske-følelsesmæssige hjerte. Måske det var en ide at overveje en lignende opdeling af mavefornemmelser baseret på hvor den første fornemmelse kommer fra?: mavefornemmelse fra hjernen, mavefornemmelse fra hjertekulen, mavefornemmelse fra det sure mavesår, mavefornemmelse fra spædbarnet eller mavefornemmelse fra underlivet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar