Hvilket sprog
byder man gæster på?
Sproget er
ligesom ungdommen, kærligheden og fædrelandet: betydningen opdager man ikke før
man har mistet det.
Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet har økonomiske, humane og
sundhedsmæssige konsekvenser. Der er klare videnskabelige studier overalt i
verden på, at patienter tilhørende etniske minoriteter, og som har sprogbarrierer,
har ringere udbytte af forebyggelse, behandling og efterbehandling.
De har et
dårligere helbred, de har sværere ved at følge undersøgelsesprogrammer og
behandling, og de har et lavere funktionsniveau. De har flere, og mere
alvorlige, bivirkninger, ligesom de oplever flere, og mere alvorlige,
komplikationer til behandling.
Sprogbarrierer er også dyre for sundhedsvæsenet:
patienterne indlægges på forkerte afdelinger, deres undersøgelsesprogrammer
koster ca. 30 % mere, de er indlagt længere tid og de genindlægges oftere.
Efter indlæggelse kender under halvdelen af patienter med sprogbarrierer deres
diagnose, medicin og dosering eller plan for efterfølgende kontrol af
sygdommen.
Lægen forstår ikke patienten og ordinerer i afmagt dyre scanninger –
og ofte gentages de i frustration over, at symptomerne ikke passer med
undersøgelserne.
At gennemføre en lægeundersøgelse uden tolkning er blevet
sammenlignet med veterinær medicin. Lægers vigtigste og primære værktøj for at
kunne stille en diagnose er sprog. Når der er sprogbarrierer, er tolkning derfor
et diagnostisk redskab og burde ikke ses som en forhindring.
Ser man på mødet
med patienten med sprogbarriere, så er der faktisk fire sprog involveret: dansk og
dansk lægesprog på den ene side og andetsproget samt lægesprog på andetsproget.
Meget få mennesker, herunder tolke, har hele repertoiret på alle 4 sprog.
Ord
som hypertension eller allergi findes ikke på vietnamesisk og skal forklares,
”ramt af vinden” betyder på mange sprog at noget er galt i området mellem
navlen og ørerne, men kan være alt fra en let mavepine til en blodprop i
hjertet.
Det ejendommelige er, at hvis patient og læge er af samme etniske
oprindelse (etnisk konkordans), så er konsultationerne kortere, patienterne
mere tilfredse, de følger behandlingen bedre, husker flere detaljer og spørger
mere til undersøgelser og behandling, end hvis lægen og patienten har forskellig
etnisk herkomst.
Taler de oven i købet samme dialekt har det en yderligere positiv
effekt (Carrasquillo).
Læs mere her ligeglobalsundhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar