Kroppen, sproget og psyken

Hvilket sprog byder man gæster på?

 

Sproget er ligesom ungdommen, kærligheden og fædrelandet: betydningen opdager man ikke før man har mistet det.

Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet har økonomiske, humane og sundhedsmæssige konsekvenser. Der er klare videnskabelige studier overalt i verden på, at patienter tilhørende etniske minoriteter, og som har sprogbarrierer, har ringere udbytte af forebyggelse, behandling og efterbehandling.

De har et dårligere helbred, de har sværere ved at følge undersøgelsesprogrammer og behandling, og de har et lavere funktionsniveau. De har flere, og mere alvorlige, bivirkninger, ligesom de oplever flere, og mere alvorlige, komplikationer til behandling.

Sprogbarrierer er også dyre for sundhedsvæsenet: patienterne indlægges på forkerte afdelinger, deres undersøgelsesprogrammer koster ca. 30 % mere, de er indlagt længere tid og de genindlægges oftere.

Efter indlæggelse kender under halvdelen af patienter med sprogbarrierer deres diagnose, medicin og dosering eller plan for efterfølgende kontrol af sygdommen.

Lægen forstår ikke patienten og ordinerer i afmagt dyre scanninger – og ofte gentages de i frustration over, at symptomerne ikke passer med undersøgelserne.

At gennemføre en lægeundersøgelse uden tolkning er blevet sammenlignet med veterinær medicin. Lægers vigtigste og primære værktøj for at kunne stille en diagnose er sprog. Når der er sprogbarrierer, er tolkning derfor et diagnostisk redskab og burde ikke ses som en forhindring.

Ser man på mødet med patienten med sprogbarriere, så er der faktisk fire sprog involveret: dansk og dansk lægesprog på den ene side og andetsproget samt lægesprog på andetsproget. Meget få mennesker, herunder tolke, har hele repertoiret på alle 4 sprog.

Ord som hypertension eller allergi findes ikke på vietnamesisk og skal forklares, ”ramt af vinden” betyder på mange sprog at noget er galt i området mellem navlen og ørerne, men kan være alt fra en let mavepine til en blodprop i hjertet.

Det ejendommelige er, at hvis patient og læge er af samme etniske oprindelse (etnisk konkordans), så er konsultationerne kortere, patienterne mere tilfredse, de følger behandlingen bedre, husker flere detaljer og spørger mere til undersøgelser og behandling, end hvis lægen og patienten har forskellig etnisk herkomst.

Taler de oven i købet samme dialekt har det en yderligere positiv effekt  (Carrasquillo).

Læs mere her ligeglobalsundhed.