Systemer og organisationer har ingen hukommelse - derfor skal de hjælpes.

Det er menneskeligt at fejle - men at fremture i fejlen er skændigt (Cicero)

Lad os starte udenfor sundhedsvæsenet. ”Det danske forsvars mangel på arkiver er systematisk: Forsvaret er simpelthen systematisk uinteresseret i fortiden. Manglende arkivering og informationsindsamling er et systemisk og organisatorisk problem, som præger hele forsvaret,« siger en ekspert i Dagbladet Information tidligere i år.

”Det er ikke noget, man generelt har betragtet som vigtigt eller prioriteret. I forsvaret har de fleste den opfattelse af, at man kan klare sig fra hånden til munden,” siger han (Arkivrod er systemisk).

Den manglende interesse for fortiden og for at opsamle, lagre og kombinere erfaringer er desværre ikke kun en svaghed i forsvaret. Det er en svaghed, der præger alle organisationer og systemer – også de globale aktører på sundhedsområdet.

The Lancet har for nylig udgivet en særlig samling af artikler, der udforsker de sociale, politiske og økonomiske spørgsmål omkring det nye globale modefænomen: universal health coverage.

Tredive år efter at han fik indført brugerbetaling i sundhedsvæsenet i udviklingslandene, har den tidligere World Bank spindoktor David de Ferranti - tidligere brændende fortaler for user fees (og: Abolishing user fees) - skiftet holdning, og han blev udpeget som editor på Lancet-serien, der opfordrer til universal health coverage i hele verden.

Der var flere, der løftede et øjenbryn ved hans udnævnelse, men han forklarede sin holdningsændring for et par måneder siden i FNs Generalforsamling med deltagelse af The Lancet og Rockefeller Foundation.

Årets mode, Universal health coverage,  sygeforsikring - en idé, hvis tid ser ud til at være kommet, eller måske snarere kommet tilbage. Og det er jo det, der er humlen her: systemer laver deres egne problemer ved at genopfinde den samme dybe tallerken – ofte med hul i og så kan de bagefter opfinde tallerkenmodellen uden hul som et mirakel.

Desværre er brugerbetaling i udviklingslande ikke bare en tallerken med eller uden hul i.

Indførelsen af brugerbetaling i de afrikanske sundhedssystemer var et modefænomen, der savnede ethvert videnskabeligt grundlag og blev indført på trods af netop de bekymringer, der nu har medført, at man har fundet på et nyt projekt: ingen brugerbetaling.

Brugerbetaling for sundhedsydelser ikke blot reducerer udnyttelsen af ​​sundhedsydelser men resulterer også i, at patienter søger hjælp i sundhedsvæsenet for sent. Desuden medfører det ufuldstændig eller mangelfuld behandling, kompromitteret fødevaresikkerhed og skrøbelig finansiel sikkerhed samt reducerer kvinders handlefrihed i forhold til deres egen sundhed.

Effekterne af sundheds-og samfundsøkonomisk brugerbetaling er mangesidede, og virkningerne af brugerbetaling forstærkes af fattigdom, samt køn og sundhedsulighed. 

Brugerbetaling har til gengæld forstærket de uligheder, der skabes af de selvsamme betingelser.

Selvom brugerbetaling nu afskaffes i mange udviklingslande, har konceptet inficeret sundhedsvæsenet som en virus, og inspireret af den officielle brugerbetaling bliver fattige patienter over hele Afrika og Asien nu i stedet konfronteret med en urskov af uofficielle brugerbetalinger for HIV laboratorieprøver, kondomer og medicin og i stigende grad nu også for HIV- og tuberkulose behandling, som burde være gratis.

Fattige gravide kvinder bliver bedt om at betale uofficielle gebyrer, hvis de ønsker at føde med assistance fra en jordemoder og endnu mere, hvis de ønsker medicin, en seng, et kejsersnit eller et sterilt sæt til rengøring af navlestrengen.

Og brugerbetaling er en fattigdomsbooster: jo fattigere en TB patient er, jo mere sandsynligt er det. at han/hun vil blive præsenteret for krav - omend uofficielt - om brugerbetaling for deres behandling.

Brugerbetaling kan meget vel vise sig at blive den største enkeltstående risikofaktor for børnedødeligheden i Afrika syd for Sahara - men ingen tør foretage den ubehagelige beregning, så det svar får vi aldrig.

De samme internationale institutioner, der i 80erne uden nogen videnskabelig dokumentation indført brugerbetaling i de forsvarsløse og skrøbelige sundhedssystemer i Afrika går nu ind for en afskaffelse 30 år efter indførelsen.

Problemet er, at ligesom de ikke gjorde deres videnskabelige hjemmearbejde, da de indførte begrebet i 80erne, er de nu fremme med ideen om universal health coverage uden nogen idé om, hvordan de langsigtede skjulte konsekvenser af den fortsatte uofficielle brugerbetaling (som de selv har skabt basis for) vil manipulere og blokere for deres nyeste modemodel, der netop lanceres som en model uden brugerbetaling. 

 

Systemer har ikke hjerner og har ikke skyggen af hukommelse. Det er derfor, vi har brug for Global Health Minders: et nyt tænkenetværk for global sundhed, der kan fungere som hjerne og hukommelse for de store organisationer og aktører indenfor international og global sundhed ved at foreslå og støtte en strategi for global sundhed baseret på erfaring og forskning med et bredere og mere langsigtet syn på sundhedsmæssige virkninger af de store interventioner, der er nødvendige globalt.

Hvis god viden skal virke og udbredes globalt, skal der være nogen, der samler erfaringer op, analyserer dem og kommer med løsningsforsla,g der holder i længden eller foreslår områder, hvor der skal forskes mere.

Ellers opfinder Verdensbanken, WHO eller Gates Foundation bare brugerbetaling igen om 20 år.