Er lægevidenskaben død eller lugter den bare grimt?

I jagten på at finde ud af, hvor fakta og evidens blev af, blev mediernes rolle belyst i det foregående blogindlæg "Medicin og medier er en farligl cocktail, der alvorligt påvirker din dømmekraft". Før det var der et eksempel på tænketankenes omgang med viden og fakta i "CEPOS er sundhedsskadelig". Første indlæg i serien fakta startede med at konstatere, at "Fakta er død efter længere tids sygdom".

Tv-værten Lasse Rimmer sagde i forlængelse af den pudsige spinhistorie om akrylamid i mad, som nåede astronomiske spinhøjder blandt fødevareordførere, inden det  viste sig ikke at være et tilsætningsstof men derimod en forbindelse, der opstår ved bagning af f.eks. brød: ”Det eneste, der efterhånden ikke giver kræft, er kræft. Man kan spise lige så meget kræft, man vil, uden at få mere kræft”.

Og han er ikke langt fra sandheden: Is everything we eat associated with cancer? A systematic cookbook review, er titlen på en metaanalyse af alle studier af sammenhængen mellem kræftrisiko og alle typer af fødevarer. 72 % af alle fødevarer blev associeret med enten en øget eller en formindsket risiko for kræft, men 75 % af resultaterne viste sig at være baseret på svage eller helt insignifikante fund.

Men hvad er drivkræfterne bag et så bizart videnskabeligt globalt univers? Her må vi starte med videnskabens egne metoder: hvilke forskningsmæssige faktorer fører signifikant hyppigere til et forkert resultat end andre?

Det har Iannonis set på i artiklen Hvorfor de fleste videnskabelige resultater er forkerte? Og han maler et meget klart, evidensbaseret forstås, billede af de ingredienser, der med høj sandsynlighed leder til et forkert forskningsresultat. Det gør de, hvis der er tale om: små studier af små effekter; at mange forskergrupper indenfor samme område jagter noget signifikant; at mange potentielle associationer testes samtidig; der er stor fleksibilitet i inklusion, outcome og definitioner, og hvis der er store finansielle interesser.

Det var for en gangs skyld en videnskabelig artikel, der gav avisoverskrifter, som f.eks. her: Sick of medical spin? Don’t just blame the media.  

Andre er på anden vis kommet frem til, at hovedparten af de studier, der publiceres, har forkerte resultater og konklusioner, ganske simpelt fordi de fleste forskere ikke forstår statistik og ikke forstår deres egne statistiske resultater. Det citeres epidemiologen Goodman  for i artiklen Odds are its wrong.

Alligevel spiller medierne ofte en tydelig birolle, når der skal sælges billetter til den videnskabelige premiere. I en artikel i New England Journal of Medicine fra 2000, vises det, at 40 % af videnskabelige nyheder i aviser er fejlagtige eller for upræcise og med ukomplet information om fordele, risici og cost-benefit eller har økonomisk afhængighed af medicinalfirmaer.

Et Cochrane review påviste en tydelig sammenhæng med økonomiske interesser: industrifinansierede studier af medicinsk behandling eller udstyr har 30 % bedre positive resultater og 87 % færre bivirkninger end studier gennemført uden industri finansiering.

I næste blog: Forebyggelse og behandling af videnskabelig overdrivelse afsløres det endeligt, om der er noget muggent ved lægevidenskaben.